02 august 2013

Grey Days

Efter succesen med 'All you knit is love' og 'Knit for your kid' er Susie Haumann nu på vej med 'Grey Days - strik til kvinder'.
Endnu engang er layoutet holdt helt enkelt med klare billeder og forskellige grå flader.
Trøjerne har titler efter ugedage.
Udkommer på Kristensen & Ko.





08 juli 2013

Horsens Teaterfestival 2013 - plakat

Årets plakat til Horsens Teaterfestival 2013 ser således ud.
De sort/hvide illustrationer er lavet af: Phucisme
horsensteaterfestival.dk


12 juni 2013

Program til Horsens Teaterfestival 2013

Endnu engang har jeg layoutet programmet til Horsens Teaterfestival.
De små sort/hvide fabeldyr er tegnet af Phucisme, men mønstre og farver og grafik iøvrigt er min skyld.
Se hele programmet via dette link: Horsens Teaterfestival 2013
Og læs mere om festivalen her: horsensteaterfestival.dk




28 maj 2013

ILT - Internationalt Levende Teater 2013

Til den skønne teaterfestival ILT i Aarhus 23.-26. maj 2013 blev der produceret en del grafik.
Jeg lavede bl.a. programbog, postkort, Abribus-, A1- og A2-plakater, roll-up, banner,
grafik til badges og navneskilte ... foruden en hel masse annoncer.
Læs mere om festivalen her: ilt13.dk





14 maj 2013

Fin og finurlig

Nyt hæfte med seks strikkemodeller af forskellige strikkedesignere.
Alle modellerne har navne som Piano, Melodi, Opera, Jazz, Symfoni og Ballet, derfor har jeg tegnet
'fin og finurlig' blomsterornamentik inkl. noder, G-nøgler, klavertangenter og balletsko.
Læs mere om hæftet på kristensenogko.dk (Foto: styrbech.dk)




16 april 2013

Teatret Gruppe 38 - sæsonbrochure 2013-14

Så er den landet! Sæsonbrochuren for Teatret Gruppe 38.
Der er både tape, klips, syninger og masser af papirstumper i baggrunden - og min egen håndskrift.
Tak til Claus Helbo for de tidligere års mesterlære i 'sæsonbrochure' - denne gang måtte jeg lave den alene.
Håber den bliver godt modtaget. Se hele programmet via dette link: Sæson 2013-14
gruppe38.dk





15 marts 2013

Program til ILT13

Den 23.-26. maj 2013 er der endnu engang ILT-festival i Aarhus (Internationalt Levende Teater).
Og denne gang har jeg fået opgaven at lave det trykte materiale. Frisk fra trykkeriet er netop kommet det trykte program. Formatet er en lille handy A6. Grafikken er inspireret af ILTs nye hjemmeside-layout med alle de forkellige 'kasser'.
Den orange farve er gennemgående i dette års festival.
Se en bladreudgave af hele programmet her: ILT13 program - og læs mere om festivalen her: ilt13.dk








10 februar 2013

Strik med stumper

Endnu en bog med strikkerier af Annette Danielsen.
Jeg har lavet baggrunde, der passer til de vægge modellen står op ad på flere af billederne.
De 'strikkede stumper' har jeg illustreret ved at lave grove striber i matchende farver.
Læs mere her: Kristensen & Ko (foto: styrbech.dk)




24 januar 2013

nordiske masker 2

Lone Gissel og Tine Rousing udkommer nu med deres anden strikke/hækle-bog 'nordiske masker 2'.
Bogen er endnu engang sat helt enkelt op med masser af hvidt. Stilmæssigt ligger bogen i forlængelse af den forrige bog 'nordiske masker' og det største arbejde lå da også i stregtegningerne og de store diagrammer.
Se hele bogen her i en sløret udgave: nordiske masker 2. Og læs evt. mere her: nordiskemasker.dk
 


17 januar 2013

Vinter-opgaver

I den seneste tid har jeg haft gang i flere opgaver på én gang.
Jeg har lavet annoncer til 'Den Røde Brochure', for Teatret Gruppe 38, teater2tusind, Secret Hotel og
Horsens Teaterfestival. Sidstnævnte har jeg ligeledes arbejdet en del med, da der skulle laves en
opdateret grafisk identitet til dette års festival - og en bunke nye filer til web er netop også på vej.
Der er også lavet grafik til Sigrids Stue i Gellerup, og annonce for ILT-festivalen, som jeg senere skal lave program og sager for. Jeg har også lavet grafik til 'Åbne Scene' på Godsbanen i Aarhus: Folder, A1-kalender ... og et program, der formentlig går i trykken snart.
Udover dette har jeg netop sendt den næste strikke/hækle-booklet for nordiske masker i trykken - mere om det senere.



10 december 2012

I've got everything

Den skønne bog 'Jeg har alt' fra 2009, med tekster af Bodil Alling og illustrationer af Claus Helbo,
bliver nu udgivet i en engelsk udgave. Sven Ørnø står for de fine oversættelser.
Det var en fornøjelse at arbejde med materialet igen - jeg havde dog lykkeligvis lige glemt, hvor lang tid
det tog at håndtegne/skrive alle de mange vers :-) Men nu er bogen på vej, og denne udgave er
mindst ligeså vidunderlig som den danske.
Kontakt Teatret Gruppe 38, hvis du vil ha fingrene i den: gruppe38.dk




23 november 2012

Råt og Godt

Denne bog indeholder seks strikkemodeller af seks forskellige strikkedesignere.
De har alle fået til opgave at strikke i det nye garn af Isager - Aran Tweed - garn, som er både råt og godt.
I mit layout har jeg lagt nogle rå ridser og noget slidtage ind, som fortæller videre på 'historien' fra Anne Styrbechs fotos.
Læs mere her: kristensenogko.dk



09 november 2012

ENESTÅENDE - alene på scenen festival

ENESTÅENDE er et nyt projekt fra Teatret Gruppe 38, hvor et udvalg af de bedste solo-forestillinger vises
i løbet af en 10 dages festival. Det foregår fra 15.-24.02.2013.
Programmet til festivalen er et lille A6-hæfte, som jeg har vendt om, således at man skal bladre nedefra og op.
Grafikken indeholder bl.a. en masse ét-taller, som symbol på de 'enestående' solo-performere.
Se hele programmet her: enestående og læs mere her: gruppe38.dk


 



31 oktober 2012

Luft fra Det gamle Årtusinde

Efter at ha været udstillet i Ungarn, Kina, Belgien, Holland og København vender dåserne omsider hjem til Aarhus.
Aarhus Hovedbibliotek viser i november et uddrag af udstillingen.
Dåserne blev lukket på fabrikken Glud & Marstrand i december 1999. En række kunstnere – her iblandt jeg – har skabt unikke etiketteværker til dåserne. Etiketter, der reflekterer og kommenterer på temaet Luft fra Det gamle Årtusinde.
Luft fra Det gamle Årtusinde er skabt på idé af Christine Fentz, Secret Hotel, og kurateret i samarbejde med mig.
Læs mere her: kunsten.nu

04 oktober 2012

Knit for your kid

Seneste strikkebog fra Susie Haumann med strik til børn fra 2-6 år. Farverne har jeg fundet i billederne med trøjerne på de sandede baggrunde og ligeledes 'strøet' sand omkring usynlige bogstaver.
sommerfuglen.dk  skriver: "Grafikeren Randi Schmidt har igen sat sit præg på bookletten med delikat opsætning."
Udkommer på kristensenogko.dk.




15 september 2012

Horsens Teaterfestival 2012

Her er et udsnit af det grafiske materiale jeg har lavet til Horsens Teaterfestival 2012.
Plakat, programhæfte, A-skilte med program, skilte, beach-flag, flyers og postkort, webbannere til hjemmesiden,
lys-skilt til indfaldsvejene, annoncer, T-shirts, balloner, badges og miniteatre som klippeark til børnene ... m.m.
horsensteaterfestival.dk - De sort/hvide tegninger er lavet af phucisme.dk (den unge mand herunder).


10 september 2012

Tøsestrik

Til denne bog af Annette Danielsen, har jeg lavet grafikken med inspiration i trøjernes titler.
Jeg har lavet enkle former med store penselstrøg, til titler som Pistacie, Figner, Candyfloss, Salt Fisk, Donut og Skumfidus.
Fotos af Anne Styrbech. Læs mere på annetted.dk eller kristensenogko.dk




Plakat til Horsens Teaterfestival 2012

Her er plakaten til Horsens Teaterfestival 2012.
Festivalen løber af stablen fra 14.-16. september med en masse skøn teater for børn og unge.
De sort/hvide tegninger er lavet af Phucisme, og figurerne har jeg brugt gennem al materialet i år.
Læs mere her horsensteaterfestival.dk.