24 januar 2013

nordiske masker 2

Lone Gissel og Tine Rousing udkommer nu med deres anden strikke/hækle-bog 'nordiske masker 2'.
Bogen er endnu engang sat helt enkelt op med masser af hvidt. Stilmæssigt ligger bogen i forlængelse af den forrige bog 'nordiske masker' og det største arbejde lå da også i stregtegningerne og de store diagrammer.
Se hele bogen her i en sløret udgave: nordiske masker 2. Og læs evt. mere her: nordiskemasker.dk
 


17 januar 2013

Vinter-opgaver

I den seneste tid har jeg haft gang i flere opgaver på én gang.
Jeg har lavet annoncer til 'Den Røde Brochure', for Teatret Gruppe 38, teater2tusind, Secret Hotel og
Horsens Teaterfestival. Sidstnævnte har jeg ligeledes arbejdet en del med, da der skulle laves en
opdateret grafisk identitet til dette års festival - og en bunke nye filer til web er netop også på vej.
Der er også lavet grafik til Sigrids Stue i Gellerup, og annonce for ILT-festivalen, som jeg senere skal lave program og sager for. Jeg har også lavet grafik til 'Åbne Scene' på Godsbanen i Aarhus: Folder, A1-kalender ... og et program, der formentlig går i trykken snart.
Udover dette har jeg netop sendt den næste strikke/hækle-booklet for nordiske masker i trykken - mere om det senere.



10 december 2012

I've got everything

Den skønne bog 'Jeg har alt' fra 2009, med tekster af Bodil Alling og illustrationer af Claus Helbo,
bliver nu udgivet i en engelsk udgave. Sven Ørnø står for de fine oversættelser.
Det var en fornøjelse at arbejde med materialet igen - jeg havde dog lykkeligvis lige glemt, hvor lang tid
det tog at håndtegne/skrive alle de mange vers :-) Men nu er bogen på vej, og denne udgave er
mindst ligeså vidunderlig som den danske.
Kontakt Teatret Gruppe 38, hvis du vil ha fingrene i den: gruppe38.dk




23 november 2012

Råt og Godt

Denne bog indeholder seks strikkemodeller af seks forskellige strikkedesignere.
De har alle fået til opgave at strikke i det nye garn af Isager - Aran Tweed - garn, som er både råt og godt.
I mit layout har jeg lagt nogle rå ridser og noget slidtage ind, som fortæller videre på 'historien' fra Anne Styrbechs fotos.
Læs mere her: kristensenogko.dk



09 november 2012

ENESTÅENDE - alene på scenen festival

ENESTÅENDE er et nyt projekt fra Teatret Gruppe 38, hvor et udvalg af de bedste solo-forestillinger vises
i løbet af en 10 dages festival. Det foregår fra 15.-24.02.2013.
Programmet til festivalen er et lille A6-hæfte, som jeg har vendt om, således at man skal bladre nedefra og op.
Grafikken indeholder bl.a. en masse ét-taller, som symbol på de 'enestående' solo-performere.
Se hele programmet her: enestående og læs mere her: gruppe38.dk


 



31 oktober 2012

Luft fra Det gamle Årtusinde

Efter at ha været udstillet i Ungarn, Kina, Belgien, Holland og København vender dåserne omsider hjem til Aarhus.
Aarhus Hovedbibliotek viser i november et uddrag af udstillingen.
Dåserne blev lukket på fabrikken Glud & Marstrand i december 1999. En række kunstnere – her iblandt jeg – har skabt unikke etiketteværker til dåserne. Etiketter, der reflekterer og kommenterer på temaet Luft fra Det gamle Årtusinde.
Luft fra Det gamle Årtusinde er skabt på idé af Christine Fentz, Secret Hotel, og kurateret i samarbejde med mig.
Læs mere her: kunsten.nu

04 oktober 2012

Knit for your kid

Seneste strikkebog fra Susie Haumann med strik til børn fra 2-6 år. Farverne har jeg fundet i billederne med trøjerne på de sandede baggrunde og ligeledes 'strøet' sand omkring usynlige bogstaver.
sommerfuglen.dk  skriver: "Grafikeren Randi Schmidt har igen sat sit præg på bookletten med delikat opsætning."
Udkommer på kristensenogko.dk.




15 september 2012

Horsens Teaterfestival 2012

Her er et udsnit af det grafiske materiale jeg har lavet til Horsens Teaterfestival 2012.
Plakat, programhæfte, A-skilte med program, skilte, beach-flag, flyers og postkort, webbannere til hjemmesiden,
lys-skilt til indfaldsvejene, annoncer, T-shirts, balloner, badges og miniteatre som klippeark til børnene ... m.m.
horsensteaterfestival.dk - De sort/hvide tegninger er lavet af phucisme.dk (den unge mand herunder).


10 september 2012

Tøsestrik

Til denne bog af Annette Danielsen, har jeg lavet grafikken med inspiration i trøjernes titler.
Jeg har lavet enkle former med store penselstrøg, til titler som Pistacie, Figner, Candyfloss, Salt Fisk, Donut og Skumfidus.
Fotos af Anne Styrbech. Læs mere på annetted.dk eller kristensenogko.dk




Plakat til Horsens Teaterfestival 2012

Her er plakaten til Horsens Teaterfestival 2012.
Festivalen løber af stablen fra 14.-16. september med en masse skøn teater for børn og unge.
De sort/hvide tegninger er lavet af Phucisme, og figurerne har jeg brugt gennem al materialet i år.
Læs mere her horsensteaterfestival.dk.

24 august 2012

Strik i stor stil

Til denne bog af Annette Danielsen har jeg haft gang i min støvede, gamle skrivemaskine. Grafikken er små sætninger fra teksten, som f.eks. "slå dr om pinden" eller "A+B strikkes sammen", som jeg har skrevet igen og igen tæt efter hinanden,
så tekstbilledet til sidst ligner noget strik. Denne tekstgrafik er lagt ovenpå en 'beskidt' baggrund.
Se mere om bogen her: annetted.dk eller kristensenogko.dk








30 juli 2012

Muk er ikke Malle

En fin lille (16x16cm) børnebog med tekst og skønne illustrationer af Cato Thau-Jensen.
Jeg har sat teksten op i hovedsagelig rød skrift, da det harmonerer godt med den røde kontur Cato bruger mange steder. Bogen er inspireret af og lavet med afsæt i to udstillinger i Århus Kunstbygning 2012 - "Betragtninger og Drømme" og "Assak".





16 juni 2012

ENESTÅENDE

I februar 2013 opstår en ganske ny festival, som hylder monologerne - én skuespiller på scenen.
Jeg har designet et logo til festivalen. Læs mere om projektet her: gruppe38.dk




14 juni 2012

Program til Horsens Teaterfestival 2012

Så er programmet til Horsens Teaterfestival 2012 på gaden.
Grafikken har jeg i år strammet lidt mere op, og så har jeg fået nogle skønne sort/hvide illustrationer at lege med lavet af Phucisme. Den trykte udgave er 145x145mm, men man kan også se hele programmet her:
Horsens Teaterfestival 2012




21 maj 2012

Aarhus Festuge - programmer

I løbet af den tid jeg var ansat på Aarhus Festuge, blev det til ikke mindre end 10 programmagasiner fra min hånd -
2001-2003 og 2005-2011. Via disse links kan ses et uddrag af programmerne fra 2008-2010:
aarhusfestuge/program08
aarhusfestuge/program09
aarhusfestuge/program10
Her er alle programmerne lagt op i rækkefølge:



12 maj 2012

:DANISH+ 2012 - merchandise og andet grafik

Til :DANISH+ 2012 (showcase/festival med det bedste danske børneteater) blev der produceret diverse grafik og merchandise. Herunder kan ses noget af det jeg lavede: Plakater til byrummet (½ plakat), program i A5 (se mere i tidligere indlæg), blok i A7, invitationer, roll-ups til alle spillestederne, T-shirts til de frivillige, tasker til de udenlandske gæster, keystrings med navneskilte til både gæster, teaterfolkene, de frivillige og 'os selv'. Den gennemgående grafik er ligeledes også en del af hjemmesiden, som kan ses her: danishplus.dk



18 april 2012

Program til :DANISH+ 2012

Grafikken til showcasefestivalen :DANISH+ (performing arts for children and young people) har jeg iår opdateret med en mere håndmalet grafik, hvor jeg bruger især plusser og kolon fra logoet som løse grafiske elementer. Det er stadig den grønne og den mørkerøde farve der går igen danishplus.dk.
Se hele programmet her: :DANISH+ 2012





13 april 2012

Teatret Gruppe 38 - sæsonbrochure 2012-13

Det er farligt - det er spændende - det er sjovt - det er Teatret Gruppe 38's sæsonbrochure 2012-13
... og det er igen lavet i samarbejde med Claus Helbo.
Se hele brochuren via dette link: Gr.38 2012-13 eller få fat i dit helt eget trykte eksemplar på teatret i Mejlgade, Aarhus.






01 marts 2012

Sommerstrik

Snart er det sommer - og her er Annette Danielsens 'Sommerstrik'.
Jeg er i min grafik inspireret af den lyse årstid og de mange farver i naturen. Jeg har lavet tryk af planter og lagt dem lag på lag hen over siderne så de matcher billederne og trøjerne. Desuden bruger jeg modellens flotte røde hår som en gennemgående farve i de orange overskrifter bogen igennem. annetted.dk